Aflastning af pårørende
Nedenfor kan du finde muligheder for aflastning til dig som pårørende:
Aften og weekend åbent på dagcenteret Saxogade
Vil du som pårørende gerne til bridge eller folkedans om aftenen eller besøge børnebørn i København over weekenden? Eller trænger du bare til et pusterum er Saxogades dagcenters aften/weekend tilbud en mulighed for dig.
Dagcenteret henvender sig til hjemmeboende mennesker med en demenssygdom, som har brug for socialt samvær og lettere fysisk og mental aktivitet. Dagcenteret har 6 pladser.
Åbningstider
Hverdage: Kl.14:00 – 20:00
Weekend: Kl. 11:00 – 17:00
Visitering
Du kontakte assisterende leder Thea Buus Lynggaard på
tlf. 99 82 35 05 eller din demenssygeplejerske.
Frivillig besøgsven
En frivillig besøgsven, kan evt. være i dit hjem nogle timer, mens du får lidt tid til dig selv, væk fra hjemmet. Det kan være du har behov for at tage alene til sport, til frisøren eller et møde. Du bestemmer selv, hvad du laver, til gengæld sørger den frivillige besøgsven for at din ægtefælle/samlever er tryg og hygger sig hjemme i vante omgivelser. Hjælpen kan også være, at den frivillige følger din ægtefælle/samlever ud af huset til en aktivitet.
Frivillige besøgsvenner kan tilbydes blandt andet disse steder
- Aalborg provstiers menighedspleje
- Røde Kors
- Ældresagen
- Alzheimer foreningen.
Kontakt
Kontaktcentret, Myndighedshuset
Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby
Telefon 99 82 50 00
Aflastning ved kommunen
Aflastnings ophold i plejebolig eller eget hjem
Hvis du har brug for aflastning, enten i form af et aflastningsophold i en plejebolig eller afløsning i eget hjem, kan du kontakte en visitator, der så vil snakke med dig om, hvilke muligheder kommunen kan tilbyde.
Kontakt
Kontaktcentret, Myndighedshuset
Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby
Tlf.: 99 82 50 00
Telefontid
Alle hverdage mellem kl 08.00 og 15.00 samt torsdage til 17.00
Aflastning i dagtimerne
Videnscenter for demens i Aalborg Kommune har flere dagcentre for personer med demens. Formålet med disse er at give personer med demens en mulighed for at komme ud og få en indholdsrig dag. Det kan samtidigt betyde, at man som pårørende kan få mulighed for at få lidt tid til sig selv, mens personen er i dagcenter.
Stresset og udkørt ?
Hvis man er pårørende til en person med demens, kan det være en hård psykisk belastning, alt efter hvem man er og hvilken situation man står i.
Derfor er det muligt som pårørende, at bede egen læge om en henvising til en psykolog hvis man synes man kan have behov for dette. Det betyder at du kan få økonomisk tilskud til psykolog bistand.
Føler du dig stresset og har brug for at lære hvordan du tackler dette i hverdagen, har Aalborg kommune et kursus der hedder Åben og Rolig.