Pårørendekurser

Kurserne er til dig, der har mod på at ændre lidt i hverdagen, i forhold til, hvordan du handler i forskellige situationer. Her får du hjælp til hvordan du kan håndtere de forskellige problemer der kan opstå i forhold til samvær og kommunikation.

Aalborg Kommune tilbyder pårørendekurser til ægtefælle, samlevere og voksne børn. Pårørendekurserne berører emner som hverdagen med demens, følelser, relationer og samvær. 

Formål

Pårørendekurserne giver mulighed for at indgå i et fællesskab og udveksle erfaringer med andre i samme situation, og få redskaber og strategier til at mestre situationen som pårørende.

Målgruppe 

Kurserne er opdelt i henholdsvis voksne børn og ægtefæller/samlevere. De voksne børn bliver undervist i aftentimerne, hvorimod ægtefæller/samlevere bliver undervist i dagtimerne. 

Indhold

Kurserne vil fordele sig over flere gange. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og erfaringer samt anvender metoder, som støtter pårørende i, hvordan de konkret kan gribe hverdagen an. 

Forplejning

Der vil være let forplejning.

Priser

Der er mindre udgifter forbundet med kurserne. 

Tilmelding

Du kan finde flere informationer på vores hjemmeside og tilmelde dig der. Du kan også ringe til Videnscentrets telefonlinje og tilmelde dig kurserne. 

 

OBS: VENTELISTE: Alle pårørendekurser er udsat på ubestemt tid grundet COVID-19. Skriv dig op på vores venteliste, og du vil få direkte besked, når vi åbner op for tilbuddet igen.
→ Skriv dig op på ventelisten her

Del indhold