Skole for personer med demens
Aalborg Demens Skole
Videnscenter for demens tilbyder i Aalborg Kommune kompenserende undervisning til borgere med demens i et tidligt stadie.
På skolen for personer med demens er målet med undervisningen:
- At finde strategier og hjælpemidler til styrkelse af hukommelsen
- At forebygge/udsætte funktionsnedsættelse
- Bidrage til en bedre livskvalitet.
Det anbefales at påbegynde undervisningen så tidligt som muligt efter diagnosen er stillet, idet målet er at bevare de kognitive funktioner/færdigheder så lang tid som muligt. Undervisningen tilbydes så længe det har pædagogisk relevans.
Undervisningstilbuddet er fleksibelt, både med hensyn til valg af fag og undervisningsdage.
Undervisningen
Undervisningen er ikke en traditionel tavleundervisning, som da du gik i folkeskolen. Undervisningens formål er at træne færdigheder, der ligger så tæt på de færdigheder som kan bruges i dagligdagen, og så vidt muligt ud fra dine interesser.
I undervisningen kan vi bl.a. beskæftige os med:
- Erindringsarbejde.
- Kompenserende hukommelsesstrategier.
- Kognitiv stimulation – hjernegymnastik.
- Vedligeholdelse af almindelige dagligdags funktioner.
- Læse- og skrivetræning.
- Brug af hjælpemidler til støtte for hukommelse og sprog.
- Livshistorie.
- Samfundsorientering.
- Fælles ekskursioner og kulturelle indtryk.
- Madlavning og motion.
Undervisningen er præget af gentagelse og forudsigelighed til skabelse af tryghed samt en individuelt tilpasset mængde ny læring.
Huskeværksted
I Huskeværkstedet tilbydes udarbejdelse af en personlig
elektronisk
livshistorie.
Ud fra kursistens erindringer, private fotos, musik og andet
relevant materiale udarbejdes en livshistorie på DVD eller CDROM
til afspilning via fjernsyn
eller computer.
Formålet med den Elektroniske Livshistorie er at skabe et
hjælpemiddel,
der kan medvirke til:
• At knytte en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid
• At styrke identiteten og følelsen af selvværd
• At bevare kontakten mellem personen med demens og dennes
pårørende
Kontakt
Kontakt Aalborg Demens Skole på tlf: 20 89 58 15
Eller kontakt:
Videnscenter for demens, Aalborg Kommune
Gitte Østerlin
Tlf.: 99 82 35 01
Du kan også skrive til Gitte her:
Skriv til Gitte ØsterlinAdresse:
Aalborg Demens Skole
Gennem Bakkerne 17
9310 Vodskov
Tlf.: 2089 5815